Borger.dk version 1 var Danmarks største Oracle Portal projekt. Projektet ejedes af KL og videnskabsministeriet i et tæt samarbejde.
Det tekniske grundlag blev leveret af NNIT som både udviklings- og driftsleverandør. Til dette formål har iterativ i perioden fra og med august 2006 til og med oktober 2007 leveret konsulenter og dermed været en del af NNITs udviklingsteam til denne løsning.
|
|
Iterativ har været primær udvikler på integration til den valgte søgemaskine (Oracle Secure Enterprise Search) og til præsentation af fritekst-søgeresultater for både slutbrugeren og redaktørerne.
Derudover har iterativ været primær udvikler for præsentation af selvbetjeningsløsninger, samt været behjælpelig med viden omkring Oracle Portal og mulige komponent-løsninger.
Jan de Groot, NNIT, projektleder på teknisk del af Borger.dk udtaler:
"Iterativ har deltaget med teknisk senior konsulent på Borger.dk projektet, først i forbindelse med udvikling af portalen, som blev lanceret 3. januar 2007 og derefter med vedligeholdelse af portalen.
Iterativs ydelser har været yderst professionelle. Konsulenten blev lynhurtigt en integreret og vellidt del af projektteamet og har gennem hele forløbet været en god holdspiller. Han er generelt meget ansvarlig og kundeorienteret. Opgaverne tilgås struktureret og holder stort set altid budget og tidsplan. Han er selvkørende og meget pålidelig, hvilket gør at han er meget nem at arbejde med.
NNIT har været særdeles tilfredse med Iterativ’s deltagelse i Borger.dk projektet."
|